SOSU Sjælland

Synergi skabte en designmanual og et website, der skal bidrage til at løfte skolens image og tiltrække nye elever.

Scroll ned

SOSU Sjælland fik en grafisk løsning og web, der taler til de unge

SOSU Sjælland 1
SOSU Sjælland 2
SOSU Sjælland 3
SOSU Sjælland 4
SOSU Sjælland 5
SOSU Sjælland 6
SOSU Sjælland 7
SOSU Sjælland 8
SOSU Sjælland 9
SOSU Sjælland 10
SOSU Sjælland 11
SOSU Sjælland 12
Ring til Synergi på Tlf: 7027 9003 og book et brainstormmøde om din virksomheds kommunikation.

Cool grafik i al skolens kommunikation skaber god branding og fortæller den rigtige historie
SOSU Sjælland inviterede Synergi til at deltage i en bureaukonkurrence om design af skolens visuelle identitet og udvikling af ny hjemmeside. Synergi vandt opgaven og udarbejdede en designmanual med grafiske løsninger, definitioner for brug af logo, fonte og farver. Vi skabte et logodesign, en grafisk identitet og et webdesign, der passer til stedet og den unge målgruppe.

Design og branding skal tiltrække unge til SOSU Sjællands uddannelser
SOSU Sjælland tilbyder uddannelser af kortere varighed inden for pleje- og omsorgsområdet. Efter en sammenlægning af forskellige uddannelsesinstitutioner under ét blev SOSU Sjælland i 2011 en realitet, og de ønskede at brande sig i forhold til omverdenen generelt og unge i særdeleshed.

Sammenhæng i al intern og ekstern kommunikation
Synergi deltog i en bureaukonkurrence om at designe skolens visuelle identitet og udvikle deres nye hjemmeside, hvor viden om uddannelserne og hurtig og nem adgang til ansøgningsskemaer for nye, potentielle elever skulle være i fokus. En gennemført og indbydende grafik, der er ført igennem al skolens interne og eksterne kommunikation spiller en vigtig rolle for, hvordan skolen brander sig over for de unge og markerer sig i forhold til andre uddannelsesinstitutioner.

Godt oplæg og en god pris gjorde udslaget
Synergis oplæg indeholdt bl.a. nyt logo, fonte, farvepalette og et oplæg på deres nye website med bud på webdesign og webprogrammering. Som full service reklamebureau og webbureau var Synergi klædt på til alle dele af opgaven, og vi vandt konkurrencen ud fra en samlet vurdering af designoplæg og pris.

Grafisk løsning, der fortæller en historie og taler de unges formsprog
Efter et par møder med brainstorming og sparring bad SOSU Sjælland om at få udvidet oplægget til at omfatte flere platforme. Vi rullede designkonceptet ud i en komplet designmanual, der kan fungere på web, nyhedsbreve, i annoncer, udstillinger, messer, skiltning, indretning og udsmykning, udendørs dekoration, diske og podier, reklamegaver og tøj med logotryk. Lige gyldigt hvor, hvornår og i hvilket medie du støder på SOSU Sjælland, vil du møde den samme grafik. Og den grafiske løsning fortæller en historie om en attraktiv uddannelsesinstitution, der følger med tiden og taler de unges formsprog.

Designmanual er et værktøj til at navigere stilsikkert ind i fremtiden
I designmanualen er der definitioner for brug af logo, fonte og farver, og ud fra designmanualen designede vi en sammenhængende grafisk linje, der gik igen på bl.a. hjemmeside, brevlinje, brochurer og skiltning. Vi sendte vores dygtige fotograf ud på skolen for at tage billeder af elever og hverdagssituationer på skolen. Billederne bliver blandt andet brugt på hjemmesiden, hvor de er med til at fremhæve de uddannelser, skolen tilbyder. Alt i alt fremstår uddannelsesinstitutionen med de nye tiltag langt mere tiltrækkende og ungdommelig for målgruppen end før.

Udsendelse af nyhedsbrev via website
Hjemmesiden er baseret på Umbraco CMS, hvilket gør det let for redaktører at redigere hjemmesiden, tilføje nye sider, tilrette billeder og tekster. Skolens nyhedsbrev er oprettet i Umbraco og bliver efterfølgende udsendt ved hjælp af Campaign Monitor. Fordelen er, at Campaign Monitor har en overskuelig brugergrænseflade, hvorfra der kan hentes avancerede statistikker ud, så det er muligt at se, hvem der læser nyhedsbrevet, og hvilke genveje der er klikket på.

Analyse og statistik på website
Til løbende analyse af websitet har Synergis webprogrammører valgt Google Analytics, der konstant holder øje med hjemmesiden og genererer statistik til senere behandling. Google Analytics sørger for, at skolen løbende er informeret om, hvilke dele af sitet, der skal effektiviseres eller eventuelt nedlægges. Da SOSUs hjemmeside administreres af flere forskellige personer med forskellige rettigheder, er der oprettet flere forskellige brugere, som hver især har adgang til specielle, aflukkede dele af hjemmesiden. Sitet er hostet via Synergis hosting partner, Scannet, der håndterer løbende vedligeholdelse af webhotel og server.