Liv i kludene giver liv til dit mærke

Branding er mange ting; men kogt helt ind til fond handler branding om at opbygge konsistens og klarhed omkring dit mærke og få det til at leve i folks bevidsthed. Det kan du gøre på mange måder. Det vigtige er at præsentere dit mærke i relevante situationer og sammenhænge. Den kontekst, dit mærke optræder i, skal være relevant for det, mærket udstråler og står for. Det kan for eksempel være relevant at få produceret tøj med logotryk i forbindelse med en event eller et sponsorship eller til hverdagsbrug for medarbejderne. Det kan være arbejdstøj, uniformer, sportstøj. Profilbeklædning kan både styrke dit brand indadtil i virksomheden og udadtil i forhold til kunder og andre interessenter.

Et eksempel i fuld spurt
Tænk for eksempel på ALT for damerne, der hvert år afholder kvindeløb i hele landet og trykker tusindevis af logoer på løbetrøjer i alle størrelser i en markant modefarve. Bladet sælger trøjerne som en del af løbspakken til alle deltagere, så bladets logo lever videre i lang tid efter løbet på ryggen af tusindevis af kvinder, der bruger trøjerne på deres løbeture og til andre sportslige aktiviteter. Bladets logo bliver her sat ind i en positiv kontekst og bliver eksponeret i hele landet - ganske gratis – på tusindevis af aktive, energiske, sunde kvinder. På ryggen af kvinderne siger logoet alt det, bladet ønsker at stå for: ALT for damerne handler om moderne kvinder, sundhed, livsstil. Ved samme løb får deltagerne goodie bags med reklamegaver fra mange andre forskellige firmaer, der således også benytter eventen til at brande sig selv i en positiv og relevant situation. Sampling, reklamegaver, gimmicks, give aways opfattes som gaver og kan give et helt særligt liv til dit brand, hvis de er tænkt og placeret rigtigt.