C A S E
NY, BRUGERVENLIG HJEMMESIDE OG INTEGRATION MED NAVISION
Kunde: CP Danmark
Materiale: Hjemmeside med integration til Navision
CP Danmark – forbedrer livskvaliteten for personer med Cerebral Parese
CP Danmark (tidligere Spastikerforeningen) er en handicappolitisk interesseorganisation, der arbejder for at give personer med cerebral parese de samme muligheder som alle andre. De tilbyder rådgivning, kurser, klubber og andre arrangementer, der skal forbedre forholdene og livskvaliteten for mennesker med CP og deres familier.
Målgruppen er meget bred – dels er diagnosen bred og spænder fra personer med let fysisk handicap til multihandicappede i alle aldre – og dels deres pårørende. Desuden vil CP Danmark også gerne kommunikere til de sekundære målgrupper bestående af fagpersoner, presse og politikere.
Brugervenlig hjemmeside – både til medarbejdere og målgrupper
Den tidligere hjemmeside for CP Danmark var langsom og ikke tidssvarende. Det kunne ses, opleves og mærkes af besøgende på hjemmesiden og i det daglige arbejde. Derfor ønskede de en brugervenlig hjemmeside, hvor det var nemmere at kommunikere bedre og mere direkte til målgruppen bestående af personer med cerebral parese (spastisk lammelse) og deres pårørende samt hverve nye medlemmer.
Levende design med livsglæde og dialog
Derfor har hjemmesiden nu fået et nyt, levende udtryk, der appellerer mere direkte til målgruppen. Forsiden har flere indgange til målgruppens livsfaser (børn, unge, voksne og ældre) og er blevet visuelt indbydende med livsglade billeder af personer med CP og deres pårørende. Derudover lægger hjemmesiden op til dialog gennem de sociale medier, hvor det blandt andet er muligt at dele nyheder og oplevelser med målgruppen.
Integration med NAV giver frihed og overblik
Udover selve hjemmesiden, har CP Danmark fået direkte integration med Navision (NAV), så medlemsoprettelse, kursustilmelding og donationer sendes og håndteres direkte i systemet.
Synergi og Capto har samarbejdet om en integrationspakke mellem NAV og hjemmesiden. Integrationen frigiver tid i sekretariatet og giver mere frihed for medlemmerne, der selv kan tilmelde sig kurser og rejser.