Google Analytics er ulovlig - hvad så nu?



Måske du allerede har hørt om Datatilsynets udmelding om Google Analytics? Kort fortalt, så har Datatilsynet konkluderet, at værktøjet ikke kan benyttes lovligt uden videre, da Google Analytics ikke lever op til databeskyttelsesreglerne. Dette skyldes at Google ikke kan garantere at data der hører under GDPR-reglerne, ikke deles med tredjepartslandet USA. Man ved faktisk ikke om det sker, men Google kan ikke garantere at det ikke sker. Det betyder at Google Analytics kun kan bruges, hvis der er foretaget supplerende foranstaltninger/tilpasninger. Derfor er Google Analytics nu ulovligt at bruge i Danmark, hvis ikke man teknisk løser udfordringerne.

3 løsninger 

HVAD SÅ NU?
Der er 3 forskellige løsningsforslag på udfordringen, og vi oplister dem her:

 

1. Afinstaller Google Analytics
Det hurtigste er at fjerne Google Analytics, dermed overholder I lovgivningen. Ulempen er, at du ingen statistik har for din hjemmeside. Som Webbureau er vi nødt til at pointere vigtigheden af at have kendskab til sin hjemmeside/webshops performance, så man dermed løbende kan bruge informationerne markedsføringsmæssigt.

2. Behold Google Analytics, men der skal tekniske tilpasninger til
Der er også muligheden at få foretaget de tekniske tilpasninger som det kræver, for at Google Analytics overholder lovgivningen.
Hvis du ønsker at blive ved med at bruge Google Analytics, så skal der opsættes det som Datatilsynet kalder ”Reverse proxy”, med tilhørende serverside tracking. Kort forklaret skal der installeres en server som står for bindeleddet imellem hjemmesiden og Google Analytics. En lovlig brug forudsætter altså implementering af en række supplerende foranstaltninger, ud over de indstillinger som Google stiller til rådighed.

Hvis du opsætter serverside-tracking og samtidig pseudo anonymiserer visse data – fx IP-adresse, UTM-tags og Cookie ID –så må du gerne fortsætte med at bruge Google Analytics. For brugbarheden af Google Analytics betyder det desværre, at du fx ikke længere vil kunne se hvilken kanal eller kampagne dine besøgende kommer fra. Du vil dog kunne måle omsætning og se adfærd, når de først er kommet ind på siden. Derudover koster det også lidt på performance, da du fx ikke vil kunne lave Remarketing Lists for Search Ads længere. Økonomisk set vil der være en engangsudgift forbundet med de tekniske tilpasninger, og derefter en løbende udgift til en server på ca. 150-500 kr. pr. måned.

3. Find et alternativ
Der findes også andre alternativer til Google Analytics som fx Piwik,PRO, Matomo eller Simple Analytics. De nævnte værktøjer har gratis versioner, men der kan være funktioner man er vant til fra Google Analytics, som ikke findes eller kræver et betalt abonnement. Ulemperne er, at det desværre ikke er muligt at importere historisk data. Derudover vil det for personer som er vant til at arbejde i Google Analytics være lidt af en omstilling. Men med denne løsning vil du fx kunne fortsætte med at se, hvor dine besøgende kommer fra.

 

HVAD ER SYNERGIS ANBEFALING?
Som tingene ser ud nu, så anbefaler vi at I overvejer en kombination af løsningsforslag 2 og 3. De statistik-målinger som tidligere har været tilgængelige i Google Analytics er tilgængelige i andre systemer. I de alternative systemer bliver der ikke nødvendigvis oplyst de statistikinformationer, som man måske anvender eller historisk sammenligner med.

Derudover er vores anbefaling også, at I ikke tager forhastede beslutninger og panik-sletter Google Analytics, uden at have gjort overvejelser omkring fremtiden.
Datatilsynet skriver selv i pressemeddelelsen, at: ”Datatilsynet har forståelse for, at mange organisationer allerede bruger Google Analytics…”
”Derfor er budskabet fra Datatilsynet, at hvis man bruger Google Analytics, skal man lægge en plan for at lovliggøre sin brug ved at træffe supplerende foranstaltninger.”

Vi forventer ikke bøderne kommer i 2022, på baggrund af en udtalelse fra Datatilsynet. Men vi forventer at der tages stilling til hvad du ønsker der skal ske, og at du enten selv tilpasser i jeres løsning eller kontakter os for hjælp til dette.


Du kan læse datatilsynets pressemeddelelse her: https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2022/sep/brugaf-google-analytics-til-webstatistik

Har du spørgsmål, brug for en snak eller andet, er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller 70 27 90 03.

Med venlig hilsen
Synergi A/S


Louise Neumann Frandsen
Bo Schønen Jacobsen

HVORDAN KAN VI
HJÆLPE DIG?

Kontakt webudvikler Bo, hvis du har spørgsmål til Google Analytics.

 

Bo
BO JACOBSEN

Mail: bj@synergi1.dk
Tlf.: 70 27 90 03