Synergi søger webudvikler

Kommunikation handler om mennesker. I Synergi spiller menneskelighed, ordentlighed og sund fornuft en vigtig rolle for, hvordan vi arbejder, hvordan vi opfatter os selv og vores kunder, og hvem vi gerne vil arbejde sammen med. Vi skifter ikke vores medarbejdere ud hele tiden, men driver et stabilt vækstende bureau, hvor kunden møder den samme art director, projektleder eller webudvikler hver gang. Lige nu søger vi en skarp webudvikler, der er på hjemmebane med frontend og backend.

Som webudvikler bliver du ansvarlig for at drive og udvikle vores kunders webløsninger. Du vil være den bærende del i vores webafdeling med ansvar for vores kunder og deres løsninger. Kundemøder, teknisk projektleder, integrationer, programmering er nogle af de funktioner, som du vil møde i din hverdag.

I samarbejde med vores webdesignere og øvrige projektledere skal du være med til at matche vores kunders digitale udfordringer og levere kvalificeret rådgivning, sparring og løsninger.

 

Vi kan tilbyde dig

 

Opgaver og muligheder i Synergi

  • Rådgivning af kunder i forbindelse med opstart af projekter
  • Analysere kundens digitale platforme og relevante trends
  • Programmere webløsninger til vores kunder i tæt samarbejde med webdesignere
  • Tæt samarbejde med vores partner på NAV-integrationer

 

Kompetencer og erfaring

  • Du er 100% kørende med C#.NET og MVC
  • Du har styr på udvikling af moduler og tillægsfunktioner
  • Du er på hjemmebane i integrationer med NAV og lignende økonomisystemer

 

Dertil forventer vi at du har erfaring med:

  • MS SQL Server
  • MS Visual Studio
  • JavaScript – gerne med kendskab til jQuery
  • Overholdelse af webstandarder
  • Kendskab og overholdelse af Web Accessibility

 

I forhold til dig som person forventer vi følgende:

  • Du har stor erfaring med og forståelse for både frontend- og -backendudvikling.
  • Sammenfattende er der tale om såvel små som store opgaver, der kræver stor præcision, vedholdenhed og en stærk analytisk sans.
  • Beherskelse af dansk og engelsk i tale og på skrift

 

Hvad gør os til noget særligt?

Vi søger efter en kollega med hovedet i skyerne og begge ben på jorden, for sådan er vi selv. Vi arbejder kompromisløst og kreativt for at skabe gode og holdbare løsninger for vores kunder – samtidig med at vi er pragmatiske og arbejder inden for både budgetter og deadlines. Eller sagt med andre ord: Ingen nøkker her. Vi kan starte helt forfra, eller vi kan overtage, hvor et andet bureau slap. Kommunikation og markedsføring er et håndværk, ikke en kunstart, og kundens behov bestemmer opgavens omfang. Det vigtige er, at virksomhedens kommunikation skaber sympati, sælger varen og får den gennemslagskraft, der skal til på kundens marked.

Hvis du ser verden på samme måde, vil vi meget gerne høre fra dig så hurtigt som muligt:

Thomas Hansen: th@synergi1.dk eller Synergi A/S, Marinebuen 11, 4700 Næstved.

Ansøgningsfrist: ASAP

Læs mere om os og vores kunder her www.synergi1.dk